Skolebesøg på Toms

 

Alle besøg i efteråret 2011 er nu booket - så der er ikke flere ledige tider i denne omgang.

 

Vi udbyder nye tider igen til Januar 2012!

  

Information om besøget:

 

Et skolebesøg på Toms er en del af et undervisningsforløb, hvor I får stort indblik i alle aspekter af chokoladeproduktionen. Vi har til det formål udviklet et spændende koncept, der har et bredt fokus. Udover at få indblik i arbejde og produktion på en dansk virksomhed giver besøget mulighed for at tage fat på større emner som global undervisning og sundhed.

 

Selve besøget på Toms kommer til at starte og slutte i jeres eget klasselokale. Vi har i samarbejde med udviklingsorganisationen IBIS udviklet det undervisningsmateriale, der skal anvendes, og som kan findes her på hjemmesiden. Bemærk:

  • At vi i udgangspunktet kun modtager besøgene fra 5-10. klassetrin, svarende til alm. folkeskoleniveau.
  • At et besøg forudsætter, at klassen har været igennem det forberedelsesforløb, vi har lagt op til, hvilket som minimum består af at læse udvalgte tekster på hjemmesiden, se tre små film samt løse en opgave.
  • At adgang til undervisningsmaterialet fås via et kodeord, der oplyses når booking er registreret.
  • At al booking skal ske via vores bookingmodul her på hjemmesiden. Der oprettes ikke ventelister, og det er ikke muligt at booke via mail og telefon.
  • At Toms forbeholder sig retten til i særlige tilfælde at aflyse besøget. 
  • Hvis en skole aflyser deres besøg, vil tiden blive ledig og vises med grønt i bookingsystemets kalender. 
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Ballerup!

 

Med venlig hilsen
Toms Gruppen A/S
 

Glimt af Ghana
Download bogen i PDF
Klik her
Film fra Ghana
   Se små flimklip fra Ghana her

 

Film 1: Ibrahim
Film 2: Kofi & Afia
Film 3: Godwin Amediku